Rotter er en af de mest irriterende plageånde, som vi kan få besøg af. De ubudne gæster bærer på sygdomme, de ødelægger vores hjem og spiser vores mad.
Rotter holder af at leve tæt på mennesker, men vi mennesker vil helst ikke bo sammen med skadedyret. Derfor har vi i denne korte artikel nogle gode råd til, hvad du skal gøre, hvis du døjer med rotter.
Tegn på at du har rotter i hjemmet
Rotter er sky dyr, som kommer frem i nattens mulm og mørke. Derfor kan du sagtens have rotter derhjemme, selvom du ikke ser dem. De elsker at opholde sig mørke, fugtige og beskidte steder som for eksempel ude i haveskuret eller under terrassen.
Tydelige tegn på rotter i hjemmet er deres ekskrementer. De små sorte og runde efterladenskaber er ikke til at tage fejl af, og så lugter de enormt fælt.
Undgå at få besøg af rotter
Du kan forsøgsvis bekæmpe problemet, før det overhovedet opstår.
Sørg for eksempel for at der ikke er huller eller revner i dine vægge, terrasse eller hegn.
Sørg også for at der ikke er gamle madvarer- og rester rundt omkring derhjemme. Tag den grønne biospand ud dagligt og læg en tung sten oven på din skraldespand, så rotterne ikke kan komme derned.
Spred rottegift
Du kan sikkert finde mange artikler med “hjemmeremedier” til at bekæmpe rotter. Desværre er rotter et sejlivet pattedyr, som ikke er nemme at få ned med nakken uden rottegift.
Du kan købe rottegift nede i de fleste supermarkeder. Du kan sprede giften ved huller i væggene eller der omkring, hvor du har fundet rotteekskrementer.
Ring til en skadedyrsbekæmper
Rotter formerer sig utrolig hurtigt. Derfor skal du tage dine rotteproblemer alvorligt, så det ikke vokser sig større.
Hvis du har fået besøg af en større rottefamilie, som du ikke kan få buk med, så skal du ringe til de professionelle.
Få en skadedyrskæmper hjem til dig, som kan bekæmpe rotter hurtigt og effektivt. En skadedyrsbekæmper benytter sig af effektive og miljøgodkendte remedier, som er ufarlige over for os og naturen – men naturligvis ikke rotter!