Oven på tandlægetraumet i sidste uge, syntes jeg, det var tid til lidt selvforkælelse. Og I har nok bemærket, at selvforkælelse er en disciplin, jeg er RIGTIG god til. Det er ikke så længe siden, jeg købte lidt nye smykker hjem, og jeg er stadig helt forelsket. Den blå dugdråbe passer perfekt til min Jane Kønig-halskæde, så det er bestemt ikke et køb, jeg kommer til at fortryde.
Treat yo self
Men… den skønne lille charm kunne ikke helt trøste mig gennem min tandlægeskræk (og ikke mindst skrækken, da jeg så regningen). Derfor kiggede jeg lidt rundt omkring på nettet, for at finde lidt lækkert tøj her til sommeren. Oven i tandlægeregningen og mureren, som jeg nævnte i sidste indlæg, er der ikke ligefrem overskud på kontoen, men jeg havde råd til en lille ting til mig selv.
Heldigvis fandt jeg hjemmesiden Streetoffashion.dk, som har virkelig gode priser – og så var der endda også virkelig gode tilbud oveni. Jeg købte to virkeligt flotte blondekjoler til kun lidt over 300 kr., og jeg tror, at jeg gjorde et ret godt køb.
Kjolerne ankom i går, og de virker til at være i rigtig god kvalitet. Især virker blonderne til at være holdbare, og det er noget af det vigtigste for mig. Jeg har haft blondekjoler, som gik i stykker efter et par byture – om det var i byen eller vaskemaskinen, de gik i stykker, ved jeg ikke, men jeg synes ikke, det er godt nok. Jeg vasker endda altid blondeting i en vaskepose, så de burde være sikrede i vaskemaskinen.
Opdatering på mit nye hjem
Ligesom i sidste uge kommer her en opdatering på mit nye boligprojekt. Mureren kommer i næste uge og river væggen mellem stuen og gæsteværelset ned, og jeg glæder mig SÅ meget. Det er helt perfekt at få det gjort her i ferien, så jeg kan få gjort rent, malet og flyttet rundt inden semesteret starter igen. Det kommer virkelig til at forandre min lejlighed, og det bliver nærmest som at flytte til et større sted. Jeg kommer nok med en opdatering til jer, når jeg får købt lidt nye møbler dertil og rigtig får indrettet mig.