Jeg har en fantastisk nyhed, som jeg gerne vil dele med jer. Min rigtig gode veninde er gravid, og vi er blevet enige om, at det betyder, at jeg skal være ”moster”! Hun venter en lille pige, og jeg glæder mig så meget til at være en del af hendes liv.
En stor del af graviditeten
Min veninde har ikke en kæreste, men har længe ønsket sig at blive mor. Derfor har hun valgt at lade sig kunstigt befrugte for at få drømmen opfyldt. Det betyder jo så, at barnets far ikke er en del af graviditeten, og at hun derfor står med det hele selv. Hun er mega sej og klarer det så flot som singlemor, men det er selvfølgelig ikke alt, man kan klare selv. Jeg har derfor hjulpet hende og er en stor del af hendes graviditet. Jeg elsker det, og synes det er fantastisk at følge med helt tæt på. Vi har endda joket med, at lillepigen kommer til at kalde mig far, fordi jeg er der så meget, ha ha.
Projekt barnevogn
Det næste projekt, vi skal tage hul på, er barnevognsjagten. Min veninde har spurgt, om jeg ikke vil hjælpe hende, da det alligevel er en ret vigtig beslutning, der også koster lidt penge. Derfor vil man gerne vælge rigtigt i første omgang. I næste uge skal vi ud at kigge på nogle forskellige modeller i centeret, for det er rarest at se dem og kunne prøvekøre dem. Alligevel har jeg smugkigget lidt på nettet, og jeg er faldet over en hjemmeside med et stort udvalg af barnevogne. Jeg har især forelsket mig i kombivognene, som jeg glæder mig til at vise til min veninde. Jeg tænker, at de er praktiske og kan bruges mange år, men nu må vi se, hvad hun siger – det er trods alt hendes beslutning.