Det er ved at være lang tid siden, jeg sidst har begået et indlæg herinde. Og det er der egentlig et par forskellige grunde til. Jeg har blandt fået mig en kæreste. Ja, jeg ved det. Stor klapsalve til mig! Jeg er så glad og stolt. Og faktisk er det ikke en, der er helt fremmed for jer. Det er nemlig én helt særlig person, som jeg tidligere har introduceret jer for her på bloggen.
Kan I huske dengang, jeg havde låst mig selv ude? Det er noget tid siden, men altså ikke desto mindre, så mødte jeg en rigtig sød pige den nat. Det var min underbo, Juliana, som jeg sidenhen har fået snakket en del med. Hun er rigtig sød, og jeg må indrømme, at mine ben blev skubbet væk under mig. Fuldstændigt. Jeg har aldrig nogensinde før været så pladask-forelsket i nogen, som jeg er i Juliana. Hun er simpelthen det dejligste menneske, jeg nogensinde har mødt, og hele hendes væremåde er bare helt igennem fantastisk. Dét er jeg altså glad for. Jeg føler, at jeg er blevet velsignet af Jesu Kristi himself. Eller noget i den dur.
Nå, men min nye kæreste går meget op i miljøet. Og det viser sig så, at hun har et hus. Det synes jeg er fedt. Det er et, hun har arvet, og jeg må indrømme, at det er helt vildt for mig. Jeg elsker det! Vi har nemlig planlagt, at vi skal flytte sammen, og det er noget, jeg virkelig ser frem til, for jeg kan ikke forestille mig et bedre og mere drømmende scenarie, end at dele bolig (og dermed liv) med den kvinde, som jeg elsker så højt.
I huset er der desuden et Blackstar pillefyr. Det har jeg altid drømt om at have. Lige nu bor jeg i en lejlighed, der ikke er specielt energivenlig, og det er spild af ressourcer. Jordens helt egne ressourcer, som jeg bestemt ikke skal spilde.