På fredag har jeg hjemmet for mig selv en hel aften. Det er første gang i lang tid, at det sker, og jeg har besluttet mig for, at det skal nydes i fulde drag. Derfor tænkte jeg, at jeg ville dele opskriften på min kommende ”jeg er alene hjemme og kan lave lige, hvad jeg har lyst til”-aften. I er velkomne til at lade jer inspirere!
Fisk på menuen
Først og fremmest skal jeg jo have mig lidt aftensmad, og jeg har besluttet mig for at lave dampet torsk. Min kæreste bryder sig ikke om fisk, og derfor får vi det ikke rigtigt herhjemme, så jeg tænkte at udnytte min alenetid til at lave en omgang fisk med lækre grøntsager og sauce til. Det glæder både mig og min mave os til.
Spasession
Jeg elsker at forkæle mig selv, så jeg har købt en bodyscrub, en ansigtsmaske og en hårkur, så jeg kan lave en lille spasession på mit eget badeværelse. Det er ikke altid, der er tid til at pleje kroppen på den måde, så jeg tænkte, at det var den perfekte lejlighed til at gøre det. Jeg glæder mig allerede til at have blød hud og velduftende hår.
Sofa-fredag
Når mit spaophold er færdigt, skal jeg bare flade ud på sofaen med en film eller en god bog. Jeg er for noget tid siden begyndt at lytte til lydbøger i stedet for at læse. I starten følte jeg mig lidt doven, men jeg er simpelthen blevet helt vild med konceptet. Det er så afslappende, og hvis jeg har lyst, kan jeg lytte, mens jeg laver mad eller går en tur. Måske er det bare mig, der er bagud, men hvis I endnu ikke har prøvet lydbøger, skal I tage at gøre det! I kan få inspiration lige her, hvor jeg plejer at streame mine lydbøger fra.